Du kender det sikkert; i dagene efter træning indtræffer ømheden – men hvorfor?
En almindelig bivirkning ved træning kan være Delayed Onset Muscle Soreness (DOMS), som er en form for muskelømhed, der opstår efter træning eller fysiske aktiviteter, som man ikke er vant til. Symptomerne på DOMS kan omfatte ømhed, stivhed, smerter og svækket muskelstyrke i det berørte område. Disse symptomer opstår typisk mellem 24 til 48 timer efter aktiviteten, og kan vare i op til et par dage.
Der er flere teorier om, hvad der forårsager DOMS, men det antages ofte at skyldes mikroskader i muskelfibrene, som kan opstå som følge af uvante bevægelser eller øget belastning.
Hvad kan man selv gøre for at lindre symptomerne for muskelømhed?
For at lindre symptomerne på DOMS, kan man gøre forskellige ting såsom:
- Lave gentagne lette øvelser eller strækøvelser for at øge blodgennemstrømningen og fremme helingen.
- Holde sig hydreret.
- Tage et varmt bad eller bruge varmebehandling, kan hjælpe med at lindre smerter og ømhed.
- Massage kan hjælpe med at øge blodgennemstrømningen og lindre spændinger.
- At tage hensyn til kosten kan også hjælpe med at fremskynde helingsprocessen.
Det er vigtigt at påpege at man ikke skal stoppe med at træne, men man skal træne mere forsigtigt, med fokus på grundig opvarmning, og give kroppen tid til at komme sig. Ofte vil man opleve, at træning kan være med til at fjerne symptomerne af DOMS, hvorfor det kan anbefales at træne kontinuerligt. Med tiden vil forekomsten af DOMS falde, dog kan det aldrig fuldstændig undgås.
Har du aldrig oplevet DOMS? Det skal du ikke være ked af – du kan se vores online træningsprogrammer, der med garanti giver muskelømhed, lige her. Hvis du elsker at træne derhjemme når du har tid, og selv vil planlægge dine træningspas, så har vi i samarbejde med Fitness360 skabt den komplette pakke. Vores hjemmetræningsprogram indeholder en 6-ugers e-bog med videoforevisning af alle øvelser, så du aldrig er i tvivl om udførelsen. Gennem vores samarbejde med Fitness360 har du en unik mulighed for, at tilkøbe det nødvendige træningsudstyr til en fordelagtig pris. Vil du vide mere om denne mulighed, så kan du læse mere lige her.
Nysgerrig på mere viden?
Funktionel træning forbedrer sportsudøvere og forebygger skader