Hvorfor bruge tid – og penge – på en mental træner, coach eller hjerne massør, når man allerede har travlt med træning, konkurrencer, skole osv.?
Svaret er enkelt: For at opnå mental overskud og overblik for at kunne være den bedste udgave af sig selv, kræves de nødvendige redskaber til at præstere på højeste niveau.
Det lidt mere komplekse svar er, at der kan være behov for at styrke visse områder i sig selv, såsom mental robusthed, troen på sig selv og opbygning af en positiv selvfølelse. Den unge kan få støtte, praktiske redskaber, øvelser og vejledning fra en dygtig coach til at arbejde med disse områder.
Formålet er selvfølgelig at lade trænerne og klubben tage sig af det sportslige, forældrene tage sig af deres rolle som forældre, og lade coachen være den, der arbejder med det mentale. Derved skabes et solidt netværk omkring den unge atlet, som giver alle muligheder for at udvikle sit talent.
Vejen til succes er også psykisk
Martin Thimm fremhæver i artiklen “Unges vej til sportslig succes” netop mental robusthed, troen på sig selv og en positiv selvfølelse som vigtige elementer i de unges talentudvikling. De 8 trin, han opstiller som afgørende faktorer for succes, kan også ses fra en coaches perspektiv.
Disciplin
Når træningslysten ikke er helt til stede en dag eller i en periode, kan en vane med god planlægning støtte den nødvendige disciplin, som ifølge Martin Thimm er afgørende. En coach kan give redskaber til, hvordan man udarbejder en god og simpel plan for dagens, ugens og sæsonens aktiviteter.
Glæde
Glæden ved sporten er en vigtig faktor for succes. Men glæden ved gode venner, familien, en kæreste og måske endda skolen spiller også en vigtig rolle for oplevelsen af at være succesfuld. Men hvordan finder man balancen mellem besøg hos mormor, afleveringer, træning og en kommende turnering? Hvordan prioriterer man? Og hvordan lærer man at sige ja og nej? Hvordan bevarer man glæden ved livet både inden for og uden for sporten?
Sammen med en coach kan man arbejde på at finde sine egne værdier, stå ved dem og derigennem tage vare på sig selv.
Forståelse af ens egne forudsætninger
Det kan være meget svært at vurdere, hvor dygtig man er inden for en bestemt del af sin sport eller hvor meget udvikling der stadig er nødvendig på andre områder. Hvis man først fokuserer på sine svagheder, kan de komme til at fylde for meget, og man mister måske lysten og glæden eller formår ikke at opnå sit fulde potentiale.
Heldigvis kan man arbejde med at håndtere psykisk ubehag, så man lærer at genkende det, lade det være til stede, men også flytte fokus mod opgaven.
Fokus på mål
Arbejdet med at sætte realistiske og ambitiøse mål sker naturligvis i samarbejde med trænerne. Men at skabe sig et overblik, nedbryde målene og delmålene, så de bliver en integreret del af hverdagen, og at fastholde planen, er oplagt at arbejde med sammen med en coach.
Derfor har den unge atlet brug for en coach
Det er svært at være ung! Man er konstant i forandring og udvikling! Man skal finde ud af, hvem man vil være, hvad man vil være, hvad man står for, og stå ved sine valg. For den unge atlet er der et ekstra lag af forventninger, som påvirker udviklingen både positivt og negativt.
Nogle ting kan man tale med sin træner om, andre med sine forældre, og noget helt tredje med vennerne – men der er også behov for et sted, hvor alt kan vendes og drejes. Et sted, hvor man får konkrete og praktiske hjælpemidler til at planlægge hverdagen, huske på sine succeser, evaluere sin fremgang og finde sin egen stemme. Dette sted er hos Coach Green.
Er du nysgerrig efter flere artikler?
Funktionel træning forbedrer sportsudøvere og forebygger skader