Case: Kathrine Nielsen

Kathrine – styrke, stabilitet og smertelindring

Et liv med knogleskørhed

Kathrine lever med knogleskørhed (Osteogenesis Imperfecta type 4), hvilket har medført utallige brud, operationer og kroniske smerter, særligt i venstre arm og ben. Hun har desuden oplevet hyppige migræneanfald, nedsat energi, svækket styrke og begrænset bevægelighed – faktorer, der tilsammen har gjort hverdagen udfordrende.

Tidligere tiltag

For at mindske smerterne og forbedre sin balance har Kathrine gennemgået flere fysioterapeutiske forløb, prøvet svømning og yoga samt taget smertestillende medicin næsten dagligt for at kunne opretholde en funktionel hverdag.

THIMMS træningsforløb

En anderledes tilgang hos THIMMS

I modsætning til tidligere forløb, hvor fokus primært var på behandling af enkeltstående skader, tog vi hos THIMMS udgangspunkt i Kathrines samlede udfordringer. Vi satte mål, der ikke kun handlede om at reducere smerter og øge styrke, men også om at forbedre hendes livskvalitet. Træningen blev nøje monitoreret og løbende tilpasset, så Kathrine lærte at mærke efter og justere sin bevægelighed optimalt. Den strukturerede opfølgning sikrede, at træningen ikke forværrede hendes skader, men i stedet blev en integreret del af hverdagen – smertefri og effektiv.

Markant færre smerter – en fungerende hverdag

Kathrine oplever nu markant færre smerter og tager kun smertestillende medicin 1-2 gange om ugen – og i perioder slet ikke. Hun er blevet stærkere, har større tillid til sin balance og kan nu gå længere ture, tage trapper og håndtere dagligdagens udfordringer uden frygt. Hendes migræneanfald er stærkt reduceret, og hun har fået specifikke øvelser, der hjælper med at kontrollere dem, når de opstår.

Kathrine fortæller

Tidligere havde jeg helt opgivet træning, fordi det med min knogleskørhed virkede umuligt at finde en tilgang, der både tog højde for mine eksisterende skader og gav resultater, uden at forårsage mere smerte i hverdagen, hvilket ikke var en pris jeg havde overskud til at betale. Hos THIMMS har jeg fundet en træningsform, jeg kan vedligeholde, som løbende gør mig stærkere og samtidig forbedrer min dagligdag mere og mere efter hver træning.

Vores mål er ikke kun at skabe resultater i træningslokalet, men at sikre en positiv og varig forskel i hverdagen – og det er præcis, hvad Kathrine har opnået, og det er vi enormt stolte af.

Kan vi hjælpe dig?
Hvis du kæmper med skader eller smerter, vurderer vi gerne, om vi kan gøre en forskel for dig. Vi giver altid en ærlig vurdering og gør vores absolut bedste for at hjælpe. Kontakt os, så tager vi en snak om dine muligheder.

Kan du lide artiklen?

Del på Facebook
Del på Linkdin